General Assembly in Duds, 17-01-2019
February 12, 20192017 no. 2 september
November 24, 2017Referat DUDS årlige generalforsamling 2019 d. 17/1 kl. 17.00
Københavns Uni, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh N.
- Valg af dirigent.
Bjørn Skjoldbye blev valgt.
Valg af referent blev Malene Roland Pedersen.
- Årsberetning af formand Søren R. Rafaelsen – se DUDS.dk
DUDS har en solid økonomi hvor udgifter og indtægter er i balance.
DRS og DUDS er fortsat i tæt samarbejde både om praktiske forhold, som fælles Billeddiagnostisk GF dag og Januar møde, fælles faglige holdningstilkendegivelser samt høringssvar til Sundhedstyrelsen o.l.
Hans Henrik Holm lektionen ved Euroson 2018 i Poznan blev afholdt af Kristoffer Lindskov Hansen, tak til Kristoffer.
Efterårsmødet blev afholdt på Herlev Hospital. Tak til Peter Thielsen for arrangementet.
Euroson 2019 afholdes i Granada i Spanien fra d. 30. maj – 1. juni.
Bladet reduceres til en fysisk udgivelse årligt. Erstattes af øget kommunikation via hjemmesiden. Tak til redaktørerne Thomas og René og velkommen til den nye redaktør Malene.
- Information om EFSUM/WFUMB aktiviteter.
Christian Nolsøes formandsperiode for for WFUMB slutter i 2019. Tak til Christian for en stor international indsats, som rundes af med et WFUMB/DUDS point-of care Ultralydkursus på Færøerne, 20-21 Juni 2019, med internationale foredragsholdere fra WFUMB´s excecutive board.
EFSUMB arbejder på en fornyelse med større fokus på faglige fordele for medlemmerne, og mindre gratis adgang til undervisnings materialer, guideines etc for ikke-medlemmer, Feks, ved at lave restriktioner for adgang til dele af EFSUMB´s hjemmeside for ikke-medlemmer.
Euroson kongressen overvejes at ændres til afholdelse hvert andet år for at øge fokus på indhold og deltagelse fra de nationale selskabers medlemmer.
- Fremlæggelse af regnskabet for 2018. DUDS formue er på 1.402.931-kr.
DUDS er medlem af EFSUMB og vi betaler et årligt bidrag på 7 Euro per DUDS medlem. Vi har et kollektivt abonnement på Ultraschall som årligt koster ca 300 kr per medlem
Regnskabet (se bilag) blev godkendt.
Medlemstallet er let faldende, idet der er udmeldt 38 personer og indmeldt 26 personer i løbet af det sidste år. Aktuelle medlemstal er 360.
- Valg til bestyrelsen
Sonograf Malene Roland Pedersen har været 4 år i bestyrelsen og udtrådte. Sonograf og Phd studerende Karen Brage blev valgt som nyt sonograf bestyrelsesmedlem.
Læge Mikkel Dam udtrådte af bestyrelsen.
Uddannelses læge (ØNH) Tobias Todsen blev valgt ind i bestyrelsen.
Læge Nikolaj Bejerrum Hancock blev valgt som suppleant.
Se DUDS.dk for præsentation af den nye bestyrelse.
Tak til Malene og Mikkel for deres arbejde i DUDS bestyrelse.
- Valg af revisor
Nikolaj Borg modtog genvalg
- Følgende af dagsordensforslagene under punkt 7 blev endelig godkendt.
a) DUDS vil oprette et årligt legat med et beløb op til 10.000 kr. til støtte for et medlems ophold på international anerkendt UL center med det formål at få erfaring med nye metoder og teknologier inden for diagnostisk og interventionel ultralyd. Ph.D studerende DUDS medlemmer vil have fortrin.
Yderligere informationer, herunder ansøgningsfrister, vil blive opslået på DUDS hjemmeside.
Forslaget blev vedtaget. Ingen stemte imod.
b)DUDS vil understøtte yngre medlemmers deltagelse i Euroson kongresser. Op til 4 legater svarende til Early-Bird registreringsgebyret for deltagelse i Euroson kan blive uddelt årligt. Yderligere informationer, herunder ansøgningsfrister, vil blive opslået på DUDS hjemmeside.
Forslaget blev vedtaget. Ingen stemte imod.
c) DUDS vil understøtte DUDS medlemmers publikationer til Ultrasound International Open. DUDS medlemmer kan ansøge om refusion af publikationsafgift til Ultrasound International Open. Forslaget blev vedtaget. Ingen stemte imod.
- Eventuelt
Kommunikation om DUDS, anvendelse af medier, differentieret kontinent, kursustilbud, UL praktikophold o.a. tiltag rettet mod øget medlemstilgang og medlemsfordele blev bredt diskuteret og afsluttet med enighed om at bestyrelsen skal kigge nærmere på disse forhold og det blev besluttet at bestyrelsen skal arbejde med at forbedre tilgangen til oplysninger og medlemskommunikation om DUDS og DUDS aktiviteter på hjemmesiden. Både opdateringsmæssigt (vedligeholdelse, aktualitet, etc) samt funktionelt (opbygning, faneblade, interaktion med brugerne, etc).