Agenda for annual General meeting 2009
April 16, 2009generalforsamling i DUDS, 16-04-2009
April 17, 2009DUDS Forårsmøde med generalforsamling
Torsdag d.16. april 2009
Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C
Auditorium 1
Mødedeltagelse er gratis for medlemmer; men af hensyn til traktementet skal man tilmelde sig senest tirsdag d. 14. april kl. 12 hos:
Maia Mikkelsen
telf.: 89497330 eller mail: Maiamikk@rm.dk
.
Program
12.00-13.00 Let frokost
13.00-13.05 Velkomst
13.05-13.25 FNA af gld. Thyreoidea, Niels Bang
13.25-13.30 Sideeffekter ved ultralyd, Ulrich Fredberg
13.30-14.00 Inflamatoriske tarmsygdomme, Charlotte Strandberg
14.00-14.30 Diagnostik og behandling af anal-fistler og –abscesser Kikke Hagen
14.30-15.00 Kaffepause
- Ultralydvejledt nefrostomi, Torben Lorentzen
15.30-16.00 Anæstesiologers brug af ultralyd, Erik Sloth
16.00- DUDS Generalforsamling,
DUDS Generalforsamling, Dagsorden
- Valg af dirigent
- Forelæggelse af formandens beretning (se nedenfor), Lars Bolvig
- Forelæggelse af det reviderede regnskab, Torben Lorentzen
- Kontingentfastsættelse. Bestyrelsen foreslår kontingentet øget fra 400 til 450.- kr. pr. år pga. stigende pris på Ultraschall
- Valg af bestyrelsesmedlem. Ulrich Fredberg har været sekretær i 2+2 år, og kan ikke genvælges. Bestyrelsen foreslår Erik Sloth som nyt medlem.
- Valg af bestyrelsesmedlem. Radiograf Kalle er på valg efter 2 år. Haner villig til genvalg.
- Valg af suppleant til bestyrelsen. Kikke Hagen er på valg efter 2 år. Hun er villig til genvalg.
- Valg af revisor og revisorrepræsentant. Bestyrelsen foreslår genvalgaf Nicolaj Borg Mogensen og Birthe Højlund Bech.
- Ændring i DUDS-lovene (vedtægter), se nedenfor
- EFSUMB, Christian Nolsøe.
- WFUMB, Søren Hancke
- Danske Sonografer, Kalle
- Eventuelt
Formandens beretning
Først og fremmest vil jeg gerne takke bestyrelsen for det flotte arbejde der er lavet gennem 2008.
DUDS bladet har fået et løft på lay-out siden takket være vores nye redaktør Mette Marklunds store indsats. Vi har diskuteret en del om muligheden for en elektronisk version af DUDS bladet.
Ulrich Fredberg forlader bestyrelsen efter 4 år som sekretær og vi takker for det gode og konstruktive samarbejde.
Christian Nolsøe har ydet en stor indsats som næstkommende formand for EFSUMB og med forberedelserne til EUROSON 2010 i København.
Vi har i årets løb beskæftiget os en del med uddannelse og kvalitetssikring indenfor ultralydområdet.
Mange klinikere ønsker at anvende ultralyd som redskab i deres daglige kliniske arbejde og fordelene ved dette er indlysende. Uddannelse er imidlertid en vigtig del af kvalitetssikringen. EFSUMB har regler for en del af specialerne; men mange klinikere mener, at disse regler er for omfattende til det ”de skal bruge ultralyd til”. ”Guidelines for minimum training” starter med et Level 1 (laveste niveau). Der er ønsker om at indfører et ”Level ½” eller ”Intro-level”, som også skal give tilladelse til at anvende ultralyd på et niveau, der er acceptabelt, for at få DUDS´s anerkendelse.
DUDS´s kursusudvalg arbejder videre med problematikken i samarbejde med interesserede klinikere (ildsjæle).
DUDS har i 2008 lavet retningslinierne for Muskuloskeletal Ultralyd-kompetencer for EFSUMB.
Foreningen af Danske Fysioterapeuter har i samarbejde med DUDS lavet et specialkursus som passer til fysioterapeuternes behov. Det gælder, ligesom for andre ikke-læger, at de enten arbejder under lægelig supervision eller foretager ”målinger”.
Der venter mange spændende opgaver i det kommende år. Blot et eksempel: Kan ultralyd også kvalitetssikres ved billeddokumentation?
Lars Bolvig
Formand for DUDS
Elektronisk udsendelse af DUDS-meddelelser
DUDS vil i fremtiden gerne kunne benytte sig af muligheden af elektronisk kommunikation med medlemmerne i form af e-mail via lægeforeningens medlemsregistrering.
Vi vil derfor opfordre dig til at kontrollere at du har en fungerende e-mail-adresse registreret hos lægeforeningen:
* Hvis du har en fungerende dadlnet.dk adresse er alt formentlig ok
* På www.læger.dk kan du
-logge ind på ”Mit Læger.dk” og kontrollere/ændre din e-mail adresse
-benytte linket ”Mailløsninger fra Lægeforeningen” med svar på spørgsmål
* Du kan angive den ønskede e-mail adresse til Dragan Ostojic, lægeforeningens registreringsdatabase, tlf 35448374, do@dadl.dk
Ændring i DUDS-lovene
Bestyrelsen har ønsket om at ændre/modernisere DUDS lovene, det gælder paragrafferne 5, 7 og 9. De nuværende/eksisterende love kan ses på duds-hjemmesiden, hvor der tillige kan ses en korrekturversion af ændringerne.
DUDS lovene efter ændringerne bliver som følger:
- 1 Selskabets navn er Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (The Danish Society of Diagnostic Ultrasound). 2 Selskabets formål er at befordre teoretiske og praktiske fremskridt på det ultralyddiagnostiske område.
- 3 Selskabet er en kontingentforening og medlemmerne af foreningen hæfter således ikke for foreningens kreditorer, som kan fyldestgøre sig i foreningsformuen.
- 4 Selskabet er tilsluttet Dansk Medicinsk Selskab, European Federation for Societies of Ultrasound in Medicine and Biology og World Federation of Ultrasound in Medicine and Biology.
- 5 Selskabet omfatter følgende medlemmer:
ordinære medlemmer
udenlandske medlemmer
æresmedlemmer
firmamedlemmer
Som ordinært medlem kan optages enhver, der ved sin virksomhed medvirker til selskabets formål.
Ordinære lægelige medlemmer er tillige medlemmer af Dansk Medicinsk Selskab.
Ordinære medlemmer kan optages efter skriftlig anmodning herom til bestyrelsen.
Udenlandske medlemmer kan optages efter forslag af bestyrelsen. Æresmedlemmer kan udpeges og optages efter forslag af en enig bestyrelse. Firmaer kan optages som firmamedlemmer og dermed lade sig repræsentere ved selskabets møder ved medarbejdere, der også kan få lejlighed til demonstration af tekniske nyheder og lignende. Firmaers medarbejdere kan ikke optages som ordinære medlemmer.
Hvert medlem råder over én stemme ved generalforsamlinger.
Medlemskab gælder for kalenderåret.
Selskabet kan – efter forslag fra bestyrelsen – under særlige omstændigheder tilstå ordinære medlemmer kontingentfrihed.
Æresmedlemmer er kontingentfrie.
Et medlem kan udelukkes af selskabet ved skriftlig hemmelig urafstemning besluttet ved generalforsamling. Til udelukkelse kræves 2/3 majoritet.
- 6 Selskabet ledes af en bestyrelse, der vælges blandt de ordinære medlemmer ved den ordinære generalforsamling og fungerer fra den følgende 1. juni. Bestyrelsen består af 6 personer: Formanden, næstkommende formand, umiddelbart afgået formand, sekretær, kasserer og medlem uden portefølje. Som observatør ved bestyrelsesmøderne deltager redaktørerne af foreningens blad og hjemmeside. Ved stemmelighed i forbindelse med afstemning tæller formandens stemme dobbelt. Formanden vælges for en samlet funktionstid af 6 år: To år som næstkommende formand, 2 år som formand, og 2 år som umiddelbart afgået formand. Herudover konstituerer bestyrelsen sig selv. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. Umiddelbart genvalg kan finde sted én gang. Et medlem, der har siddet i bestyrelsen i 4 år, kan kun nyvælges til bestyrelsen, når der er gået mindst to år siden sidste funktionsperiode. Dog kan et medlem af den siddende bestyrelse umiddelbart vælges til formand, som ovenfor beskrevet. På den ordinære generalforsamling vælges en revisor og en revisorsuppleant, samt en suppleant til bestyrelsen, som kan deltage i bestyrelsesmøderne dog uden stemmeret. Genvalg kan finde sted.
- 7 Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af sager af særlig interesse for medlemmerne. Medlemmerne skal umiddelbart orienteres om udvalgenes sammensætning og kommissorium.
Bestyrelsen udpeger repræsentanter til Dansk Medicinsk Selskab og European Federation of Societies for of Ultrasound in Medicine and Biology (EFSUMB). Repræsentanterne udpeges for en periode på 4 år ad gangen.
- 8 Der afholdes mindst ét videnskabeligt møde om året
- 9 Ordinær generalforsamling afholdes i perioden marts – april. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller gennem denne, når mindst 5 ordinære medlemmer forlanger det skriftligt og samtidig angiver forhandlingsemnet.
Alle generalforsamlinger skal indkaldes af bestyrelsen med mindst 10 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen kan foretages skriftligt (pr brev) eller elektronisk. Ved elektroniske indkaldelse skal dagsorden opslås på foreningens hjemmeside samt udsendes til medlemmer (hvis e-mail-adresse er registreret i lægeforeningens medlemsregistreringsdatabase) som e-mail.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.
På generalforsamlingen og ved urafstemning har kun ordinære medlemmer stemmeret. I spørgsmål vedrørende Dansk Medicinsk Selskab har kun lægelige medlemmer stemmeret.
Afstemningen foretages skriftligt og hemmeligt, hvis blot et af de ordinære medlemmer forlanger det. Alle spørgsmål afgøres ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet er anført i lovene. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Enkeltspørgsmål kan af bestyrelsen eller af generalforsamlingen henvises til afgørelse ved urafstemning.
Ved urafstemning kræves simpelt flertal.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent
2 Forelæggelse af formandens beretning
- Forelæggelse af det reviderede regnskab
- Fastlæggelse af kontingentets størrelse for det følgende år.
- Valg af bestyrelsesformand (normalt hvert andet år)
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Eventuelt
- 10 Ændringer i lovene kan foretages ved ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger, efter at forslag til lovændringer skriftligt er tilstillet medlemmerne ved generalforsamlingens indkaldelse.
Vedtagelse af lovændringer forudsætter, at mere end halvdelen af selskabets ordinære medlemmer er til stede ved generalforsamlingen, samt at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Såfremt mindre end halvdelen af de ordinære medlemmer er til stede, skal spørgsmålet sendes til skriftlig urafstemning eller udsættes til en følgende generalforsamling. I begge tilfælde træffes beslutningen ved simpel stemmeflerhed.
- 11 Selskabets opløsning kan kun vedtages ved skriftlig urafstemning blandt samtlige ordinære medlemmer og kun med mindst 2/3 majoritet for opløsning.