DUDS Introductory Course for Doctors, Sonographers, Nurses and Midwives
October 27, 2021DUDS Annual General Meeting October 15, 2021 at 11:00 AM 17.15. Rigshospitalet Auditorium 2
October 25, 2021Aarhus Congress Center, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C
Generalforsamlingen er rettidigt indkaldt med annoncering på hjemmesiden en måned forinden. Ved generalforsamlingens start er der ca. 8 deltagere.
- Valg af dirigent og referent: Peter Thielsen vælges som dirigent og Andreas Hjelm Brandt som referent.
- Godkendelse af referat fra sidste GF 2019: Godkendes uden bemærkninger.
- Forelæggelse af Formanden Søren Rafaelsen´s årsberetning:
DUDS årsberetning 2019:
2019 har været et aktivt år for DUDS, hvor flere af foreningens medlemmer har afholdt foredrag og været kursusledere på basis kurset og de øvrige DUDS kurser.
Bjørn Skjoldbye og Christian Nolsoe havde i juni arrangeret Ultrasound Update mødet i Thorshavn, juni 2019. Der var et stort fremmøde samt mange gode foredrag.
Euroson 2019 fandt sted i juni, i Granda, Spanien. Malene Roland Pedersen afholdt Hans Henrik Holm foredraget med titlen: Testicular Microlithiasis. Pia Iben Pietersen præsenterede et projekt om simulationsbaseret uddannelse og virtual reality til mødet i Granada. Flere andre DUDS medlemmer have foredrag til Euroson 2019.
DUDS´s efterårsmøde blev afholdt i Vejle, hvor Pia, Sofie, Karl Erik, Andreas og Tobias alle holdt nogle spændende foredrag, med efterfølgende god diskussion. Malene stod for mødeledelsen.
I efteråret forsvarede Kristoffer Lindskov Hansen sin disputats Cardiac vector flow imaging. Stort tillykke fra DUDS til Kristoffer med den nye titel.
DUDS yder som hidtil støtte til aktiv kongresdeltagelse for medlemmer. Som hovedregel støttes med beløb op til kr. 5000,-. Ansøgninger inklusive abstract, budget og CV stiles til formanden og fremsendes pr. mail til sekretæren. I 2019 var der kun få ansøgninger, der opfyldte kriterierne for aktiv kongresdeltagelse, med ultralyd som hovedformålet i det medsendte abstrakt.
Bestyrelsen fik på general forsamlingen 2019 grønt lys til yderligere støtte til DUDS medlemmerne, med 4 årlige legater til betaling af ”Early bird” registration fee ved Euroson kongresser.
Legaterne er målrettet kongresdeltagelse for Yngre Læger og ikke-lægelige DUDS medlemmer. Legatet tildeles ikke til speciallæger (dead-line 5. jan). Desuden er der oprettet et årligt legat til ophold på internationalt anerkendt ultralydscenter til dygtiggørelse inden for ultralyd-
diagnostik/intervention/forskning (dead-line 1. dec). Ansøgningsfrister er tilgængelige på DUDS hjemmeside.
DUDS medlemsbladet udkommer stadig i trykt udgave – jeg vil hermed gerne takke Malene Roland Pedersen for redaktionen.
DUDS formue er stadig i et stort plus. I en tid med negativ rente har bestyrelsen besluttet at drøfte hvordan man kan investere pengene, derfor har bestyrelsen et punkt på dagsorden til generalforsamlingen derhedder: Investering.
I år er DUDS er også kommet på Facebook efter initiativ af Karen Barge. Bedømt på likes har det været en god idé. I kan finde siden på FB under @DanskUltralyddiagnostiskSelskab.
Sidst men ikke mindst vil jeg sige tak til alle DUDS’ medlemmer for jeres opbakning til DUDS’ kurserne.
Husk at opfordre jeres kollegaer til at blive medlem, da det kun er DUDS/EFSUMB medlemmer derfremover har fuld adgang til EFSUMB´s hjemmeside. På hjemmesiden er der blandt andet adgang til opdaterede europæiske retningslinjer. EFSUMB er en forening af de enkelte landes ultralydselskaber. Der kan kun være et selskab pr land, der er medlem af den europæiske føderation. Som medlem af DUDS modtager man desuden den trykte udgave af Ultraschall in der Medizin / European Journal of Ultrasound.
DUDS medlemskab giver også rabat på kongresafgiften til Euroson møderne.
Endelig vil jeg takke Merete Kønig for ultralyd programmet i dag og alle de tidligere år. Samt Bjørn Skjoldbye for hans store indsats i DUDS bestyrelse inklusive deltagelsen i udarbejdelses af holdningspapiret vedrører de praktiserendes brug af Point of Care ultralyd.
Tak
Søren R. Rafaelsen
Formand DUDS
- Information om EFSUMB/WFUMB aktiviteter: EFSUMB hjemmeside lukkes ned og der kommer kode til login, så guidelines kun blive tilgængelige for medlemmerne.
- Forelæggelse af regnskabet for 2019.12.16: Regnskabet fremlægges af næstekommende formand Peter Thielsen, da kasseren var fraværende pga. Tog problemer. Regnskabet godkendes (se regnskabet, http://duds.dk/wp-content/uploads/2020/01/Regnskab-for-DUDS-2019.pdf)
- Fastlæggelse af kontingentets størrelse for det følgende år: Kontingent fastholdes på 450 kr.
- Valg til bestyrelsen: Overlæge Ole Graumann vælges ind i bestyrelsen. Den øvrige del af bestyrelsen forbliver uændret.
- Valg af revisor og revisorsuppleant. Nikolaj Borg genvælges som revisor for næste år og Torben Lorentzen vælges som revisorsuppleant.
- Investeringsstrategi for DUDS: Der fremlægges et investeringsforslag på 500.000, da der er mange frie midler. Der overvejes at investere i 70% aktier og 30% obligationer. Der gøres indsigelser fra Torben Lorentzen om der ikke bør investeres i en mere forsigtig fordeling.
- Eventuelt: Merete Kønig efterspørger, hvordan der skaffes flere medlemmer. DUDS har fået oprettet en facebook side, som har været velbesøgt og et tiltag, som man vil arbejde videre med. Forhåbentlig kan dette give flere DUDS medlemmer. DUDS har tidligere haft højere antal medlemmer, da man automatisk blev medlem af DUDS ved kursusdeltagelse. Denne metode blev kritiseret, så ikke relevant. DUDS vil arbejde videre med flere specialespecifikke kurser, som muligvis også kan medføre større antal medlemmer. Fordelene ved DUDS medlemskab vil blive tydeliggjort via DUDS.dk og facebook siden.
Merete Kønig synes det er trist, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer er tilstede ved GF. Der foreslås derfor at udgifter for bestyrelsen til fremtidige GF dækkes.
Torben Lorentzen anfører, om der er behov det store egenkapital. Dette vil blive drøftet i bestyrelsen.
I 2024 er der 50 års jubilæum for DUDS og der planlægges at holde en fest. Når tid nærmer sig, vil der blive lavet et festudvalg.
Merete Kønig vil gerne have hjælp og råd til input til fremtidige møder. Alle bestyrelsesmedlemmer sender forslag om foredragsholdere til Merete. Søren foreslår, at der kan komme udenlandske foredragsholdere.