Online hands-on course in emergency ultrasound
April 9, 2021Dagsorden til DUDS-generalforsamling 18. november 2022. Odense Universitetshospital
December 2, 2022Referat:
DUDS ordinære generalforsamling 15. oktober 2021 kl. 17.15 Rigshospitalet Auditorium 2
- Valg af dirigent – Peter Thielsen; Referent – Andreas Hjelm Brandt
- Godkendelse af referat – Seneste referat er godkendt.
- Formand Peter Thielsens årsberetning –
Året 2020 og første halvår 2021 har selvfølgelig været helt atypiske år i DUDS-historie.
Siden sidste GF i Århus i januar 2020 har alle større fysiske møder nationale som internationale været udsat.
Der har i indeværende periode ikke været søgt om legater og udgifterne har derfor været minimale.
Der var i stedet for det planlagte årsmøde i april arrangeret et gratis online-kursus i samarbejde mellem DUDS og CAMES. Kurset var vedr. POCUS og primært rettet mod yngre kolleager og var velbesøgt.
Vi har derfor fra bestyrelsens side, med en ekstra stor indsats fra Tobias Todsen, forsøgt at gøre dette års fysiske efterårsmøde til en ekstra stor begivenhed. Stor tak til Tobias
Det er tanken i fremtiden at gøre DUDS- efterårsmøde til den store samlende årsbegivenhed med videnskabelige og sociale indslag, hvor vi forhåbentlig kan samle mange medlemmer. Det er derfor også ønsket at flytte fremtidige generalforsamlinger til Efterårsmødet.
DUDS fastholder selvfølgelig det tætte bånd til DRS og fortsætter med et videnskabelig et-dags program i forbindelse med DRS billeddiagnostiske årsmøde. Det har i mange år været overlæge Merete Kønig, der har været primus motor for at sammensætte dette program. Stor tak til Merete for denne indsats. Næste års DRS-møde er planlagt til 5-7/4 i København.
Der blev dog holdt Online foredragskonkurrence i Euroson i 2021, hvor Sofie Bech Andersen fra RH vandt for bedst E-foredrag med titlen: ” Renal Microvasculature in Rats with Ultrasound Super-Resolution Imaging”. Stort tillykke til Sofie.
Som de fleste sikkert ved er Caroline Ewertsen tidligere Formand i DUDS blevet kommende præsident i EFSUMB. En fantastisk flot udnævnelse for Caroline, men også fantastisk for dansk og europæisk ultralyd. Stort tillykke til Caroline.
På de indre linjer er DUDS økonomi god takket været en stor egenkapital. Bestyrelsen vil meget gerne opfordre til mere ul-aktivitet blandt medlemmer, og har derfor øget mulighederne for støtte til kongres- og studieophold og støtte til afholdelse af nationale uddannelsesaktiviteter. Ansøgningsskemaer etc. er tilgængeligt på DUDS.dk.
Der vil også fremtidigt blive set positivt på bestyrelsesmedlemmers ansøgning om økonomisk tilskud til registrering- og rejseudgifter ved Euroson, hvis anden finansiering ikke er muligt. Der ydes tilskud op til 5000 kr.
Vi har sørget for at adgangen til EFSUMBS –medlemssider er gjort let tilgængeligt via DUDS.dk.
Nikolaj Hancock træder ud af DUDS-bestyrelse som suppleant. Vi takker Nikolaj meget for indsatsen.
Tilbage er kun at sige, at DUDS som forening er afhængig af fortsatte input og aktivitet fra alle vores medlemmer. Hermed en stor opfordring til at være aktiv med indlæg på FB, EJU, DUDS-blad etc. samt til møder, kongresser og kurser.
Peter Thielsen, Formand DUDS.
- Forelæggelse af regnskabet for 2020
Årets regnskab blev gennemgået (se regnskabet sidst i referatet). Nikolaj Borg Mogensen har været revisor. Indtægterne er faldet med ca. 30.000 kr. pga. lidt faldende antal medlemmer. Udgifterne har været mindre på grund af færre aktiviteter og legat ansøgninger grundet Covid-19. Regnskabet godkendes. Se venligst regnskabet vedhæftet nedenfor.
- Fastlæggelse af kontingent for 2022
Følgende kontingentsændring blev foreslået af bestyrelsen.
- Fastholdelse af ordinært kontingent på 450 kr. inkl. abonnement på Ultraschall in der Medizin – European Journal of Ultrasound.
- Mulighed for et valgfrit reduceret kontingent på 250 kr. årligt uden abonnement på Ultraschall in der Medizin – European Journal of Ultrasound.
Der anføres, at man skal henvende sig til kommende formand for EFSUMB Caroline Ewertsen, inden man skal beslutte om Ultraschall in der Medizin – European Journal of Ultrasound skal være en del af DUDS medlemskabet. Der anføres ydereligere, at man nok vil få flere ESFUMB medlemmer ved et reduceret kontingent. Desuden anføres at forlaget Thieme ikke er en del af EFSUMB, hvorfor man ikke ser noget problem i at fjerne abonnementet, hvis man ikke ønsker at modtage det trykke blad. Man ender med at stemme om kontingentsændringen, som vedtages.
- Behandling af indkomne forslag
Formanden fremlægger følgende forslag.
Bestyrelsen foreslår en vedtægtsrevision:
- Ændring af vedtægt 6: Øvrige bestyrelsesmedlemmer kan genvælges hvert andet år i op til 8 år (frem for nuværende 4 år).
- Ændring af vedtægt 9: Generalforsamling skal afholdes fra september til december i forbindelse med det videnskabelige efterårsmøde i DUDS.
- Den ordinære generalforsamlings dagsorden tilføjes punktet: Behandling af indkomne forslag.
- Det tilføjes at medlemmer skal sende forslag til behandling minimum 14 dage før generalforsamling.
Hvis halvdelen af medlemmerne ikke er til stede ved den ordinære generalforsamling, vil der i umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringerne er eneste punkter og kan besluttes ved simpel stemmeflerhed.
Af kommentarer til forslaget anføres bekymringer for, at ikke kan komme nok til en GF ved efterårsmødet. Desuden anføres, at regnskabets fremlæggelse for et afsluttet år vil komme meget sent, hvis GF ligger i efteråret. Regnskabet skal derfor være tilgængeligt på DUDS.dk i løbet af foråret for den afsluttede år.
Man ender med at stemme om de foreslået vedtægtsændringer, som alle vedtages. Men da man ikke er over halvdelen af medlemmerne tilstede ved GF afholdes i umiddelbar forlængelse af den ordinerende GF en ekstraordinær GF, som er annonceret på DUDS.dk.
- Valg af kommende bestyrelsesformand – Formanden er ikke på valg.
- Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
– Sekretær Andreas Brandt – på valg
(Har siddet 4 år, men genopstiller hvis vedtægtsændring besluttes se punkt 8.)
– Kasserer Tobias Todsen – på valg (genopstiller)
– Medlem Karen Brage – på valg (genopstiller)
– Suppleant Nikolaj Hancock – på valg (ønsker ikke at genopstille)
Alle som er på valg til bestyrelsen vælges.
Pia Pietersen og Sofie Bech Andersen ønsker at stille op til bestyrelsen, som suppleanter. Pia Pietersen vælges.
- Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor Nikolaj Borg – på valg (genopstiller)
Revisorsuppleant Torben Lorentzen – på valg (genopstiller)
Alle som er på valg vælges.
- Eventuelt
Sofie Bech Andersen ønsker at hjælpe med at udfærdige medlemsbladet og bestyrelsen vil formidle kontakt videre til redaktør Malene Roland Vils Pedersen.
Der anføres, om der findes en oversigt over, hvilke specialer, som er medlem af DUDS. Karen Brage anføres, at man kan lave en spørgeskema undersøgelser, som hun vil lave en udkast til.