generalforsamling i DUDS, 19-04-2013
April 19, 2013Generalforsamling i DUDS, 20-04-2015
April 20, 2015DUDS GENERALFORSAMLING Onsdag den 29.04.2014 kl 17.00
Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København N
Referat
1. Valg af dirigent, Michel Court-Payen blev valgt.
2. Forelæggelse af formandens beretning ved Michel Court-Payen. De vigtigste aktiviteter i årets løb har været uddannelsesrelateret. Der er blevet etableret et godt samarbejde med CEKU (Center for klinisk uddannelse ved Københavns Universitet) og CECLUS (Center for klinisk uddannelse ved Aarhus Universitet), samt et godt samarbejde med Dansk Kiropraktor forening. Det er fortsat DUDS holdning, at fysioterapeuters brug af ultralyddiagnostik bør udøves under lægelig supervision. Beretningen blev godkendt.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2013 ved kasserer Hanne Sønder Grossjohann. Regnskabet blev godkendt.
4. Kontingentfastsættelse. Bestyrelsen foreslår kontingentet uændret (450 kr årligt), firmakontingentet ligeledes uændret. Godkendt.
5. Forslag til ændring af vedtægter: Bestyrelses foreslår en ændring i § 9 således at den ordinær generalforsamling afholdes i perioden januar – april i stedet for marts – april. Forslaget blev vedtaget.
6. Valg til bestyrelsen
a. Torben Lorentzen fratræder som afgående formand, Michel Court-Payen fratræder som formand og bliver afgående formand, og Caroline Ewertsen bliver formand for bestyrelsen.
b. Bestyrelsen foreslår valg af Bjørn Skjoldby som ny kommende formand (fra 2016). Godkendt.
c. Hanne Sønder Grossjohann har været bestyrelsesmedlem og kasserer i 3 år og fortsætter.
d. Thomas F. Bendtsen har været sekretær i 1 år og fortsætter endnu et år før evt. genvalg.
e. Helle Vibeke Hansen har været bestyrelsesmedlem i 3 år og fortsætter.
f. Ole Graumann har været suppleant i 2 år og ønsker ikke at genopstille. Der blev ikke valgt en ny suppleant. Bestyrelsen vil spørge Jo Waage, som er i kirurgisk introstilling og har skrevet PhD om transrectal ultralyd, om han evt. kunne være interesseret. (Han er interesseret).
Godkendt
7. Valg af revisor og revisorrepræsentant. Bestyrelsen foreslår genvalg af Nicolaj Borg Mogensen og Mette Charlotte Marklund. Godkendt.
8. Eventuelt
a. Det var en stor succes at afholde DUDS årsmøde med DRS i år, og det blev besluttet også at gøre det i 2015.
b. Hjemmesiden skal gennemgåes og opdateres.
c. Gamle DUDS papirdokumenter skal gennemgåes og sorteres.